Der står 120 kilometer på skiltet. Du kører 58. Det er ikke fordi cyklen er defekt, og det er heller ikke nødvendigvis, fordi producenten lyver. Det er, fordi rækkevidde ikke er en egenskab ved cyklen — det er et resultat af otte-ti faktorer, hvoraf de fleste handler om dig og din rute.
Her er, hvad der reelt flytter tallet, og hvordan du regner baglæns til den cykel, du har brug for.
Tallet på skiltet er et bedste tilfælde
Producenternes rækkeviddetal måles under kontrollerede forhold: lavt støtteniveau, jævnt underlag, moderat fart, en rytter af standardvægt, ingen last, mildt vejr, nyt batteri. Det er ikke snyd — det er den eneste måde at gøre tal sammenlignelige på. Men det er heller ikke din tirsdag morgen i november.
Brug tallet til at sammenligne cykler med hinanden. Brug det ikke til at planlægge din rute.
De fem faktorer, der flytter mest
Støtteniveauet. Den største enkeltfaktor. Forskellen mellem laveste og højeste niveau kan halvere eller mere end halvere rækkevidden. Mange kører i højeste niveau hele tiden uden at tænke over det.
Vægt. Din egen vægt, cyklens vægt, og alt hvad du har med. En tung rytter med indkøb og en barnestol trækker markant mere end en let rytter uden last. Motoren skal accelerere hele pakken hver gang du sætter i gang.
Terræn og stop. Højdemeter koster. Men det gør bystart også. Hvert lyskryds er en ny acceleration, og acceleration er der, hvor motoren bruger mest. En flad rute med tyve lyskryds kan koste mere end en kuperet landevej uden stop.
Vind. Undervurderes systematisk. Stiv modvind på en åben strækning kan gøre lige så ondt som en lang bakke.
Temperatur. Lithium-ion-batterier afgiver mindre kapacitet i kulde. En frostmorgen giver mærkbart færre kilometer end den samme tur i maj. Kapaciteten kommer igen, når batteriet bliver varmt — det er ikke en varig skade, men det er en reel begrænsning om vinteren.
Derudover falder batteriets kapacitet langsomt med alderen. En cykel på fem år kører ikke lige så langt som den gjorde ny.
Regn baglæns fra din egen rute
Den brugbare metode er ikke at spørge, hvor langt cyklen kan køre. Den er at spørge, hvor langt du har brug for, at den kører.
Start med din længste faste tur — typisk pendling tur-retur. Læg til, at du skal kunne køre den i vinterhalvåret, i modvind, med taske. Læg til, at du sandsynligvis vil køre i et højere støtteniveau end du tror. Og læg til en margen, fordi batteriet bliver ældre.
En tommelfingerregel, der holder: gang din daglige distance med to, og find en cykel, hvis oplyste rækkevidde ligger komfortabelt over det. Så har du plads til vinter, vind og alder — og du undgår at skulle lade op på arbejde.
Kan du lade op på arbejde eller undervejs, ændrer regnestykket sig fuldstændig, og du kan nøjes med et mindre batteri.
Batteristørrelse er ikke gratis
Et større batteri giver flere kilometer, men koster i vægt, pris og ladetid. Et tungt batteri mærkes, hver gang du løfter cyklen op ad en trappe eller ind i en varevogn.
For mange pendlere er det bedre at vælge et batteri, der matcher ruten med en fornuftig margen, end at købe det største, der findes. Den ekstra vægt er der hver dag; de ekstra kilometer bruger du sjældent.
Omvendt: kører du lange ture i weekenden eller bor langt fra arbejde, er det billigere at købe rækkevidden fra start end at leve med at skulle lade op midt på dagen.
Flere producenter tilbyder samme model med forskellige batteristørrelser, blandt andet i sortimentet af elcykler til hverdagsbrug, og det er ofte en billigere måde at ramme rigtigt på end at skifte modelklasse.
Det praktiske råd
Lån eller lej en elcykel en uge, hvis du kan, og kør din egen rute med den. En uges reelle data slår enhver rækkeviddeangivelse. Du vil typisk opdage to ting: at du kører i et højere støtteniveau end du troede, og at du har brug for færre kilometer, end du frygtede.